
Den hollandske stat har købt 12,7 procent af flyselskabsgruppen KLM-Air France, ifølge nyhedsbureauet Bloomberg.
Meddelelsen kommer efter, at hollandske politikere har blandet sig i magtkampen i gruppen.
Den hollandske finansminister Wopke Hoekstra siger, at staten planlægger at øge sin ejerandel til 14 procent. Den franske stat ejer allerede 14,3 procent af Air France-KLM.
”"Der har simpelthen været for lidt statslig indflydelse i KLM til, at det har været muligt at handle i den hollandske befolknings bedste interesse," udtalte finansministeren til journalister i Haag tirsdag aften ifølge Bloomberg.
Kilde: di.se








