Størstedelen af de strandede Ving-rejsende kunne vende hjem tirsdag.
Med mandagens konkursmeddelelse fra Thomas Cook blev alle ud- og hjemrejser aflyst samme dag for det svenske charterselskab Ving, der ejes af Thomas Cook Group. 1.554 rejsende, der skulle have været hjem mandag, var strandet, men tirsdag lykkedes det selskabet at få størstedelen af dem hjem.
”"Næsten alle kunne flyve hjem tirsdag. Så vidt jeg ved på nuværende tidspunkt, er der 137 passagerer tilbage, som vi arbejder på at få hjem," siger Charlotte Hallencreutz, kommunikationsmedarbejder hos Ving.
Kilde: TT








