
Flyselskaberne American Airlines, United Airlines, Lufthansa og International Airlines Group (IAG) ønsker at genstarte flytrafikken mellem USA og Europa.
I et brev appellerer de derfor til EU's indenrigskommissær Ylva Johansson og den amerikanske vicepræsident Mike Pence om at indføre et fælles COVID-19-testprogram for passagerer.
”"Vi anerkender, at testning præsenterer en række udfordringer, men vi mener, at et testprogram for det transatlantiske marked kan være en god mulighed for regeringer og industrien til at arbejde sammen om at overvinde hindringer og udforske alle løsninger til at beskytte sundheden, opbygge tillid og genoprette passagertrafikken mellem USA og Europa på en sikker måde," skriver flygiganterne i brevet.
Ifølge Lufthansas talsmand Andreas Bartels mener selskaberne, at der er muligheder for coronatests i lufthavnene.
Kilde: TT







