Coronavirussen spreder sig med en stadigt stigende hastighed i Frankrig, med det højeste daglige antal nye tilfælde rapporteret siden maj onsdag – blot få dage før franske børn skal vende tilbage til skole den 1. september.
Landets sundhedsmyndigheder rapporterede onsdag 5.429 nye tilfælde af COVID-19, det højeste antal siden landet lempede virusrestriktionerne. I de seneste dage har det daglige smittetal gentagne gange oversteget 4.000.
Premierminister Jean Castex opfordrer befolkningen til at tage deres ansvar for at stoppe spredningen.
”"Staten har sin del af ansvaret, men alle skal føle, at det er deres egen opgave at bekæmpe pandemien," siger han i et radiointerview.
På grund af tekniske problemer kunne opdaterede tal om hospitalsindlæggelser og dødsfald ikke præsenteres onsdag. Indtil videre er over 30.000 mennesker døde i Frankrig af Covid-19.
Kilde;TT






