
Foto: norwegian
Få dage efter annonceringen af, at Norwegian lukker sine langdistanceflyvninger, har en irsk domstol besluttet at likvidere et af sine datterselskaber i landet.
Fredag traf en dommer beslutningen om at likvidere Norwegians datterselskab Torskefjorden Leasing, der har fungeret som operatør for 24 Boeing-fly, der er blevet udlånt til gruppen.
Ingen af kreditorerne modsatte sig beslutningen, skriver E24 med henvisning til Irish Times.
Torskefjorden Leasing bliver det første af Norwegians datterselskaber, der skal afvikles. Fire yderligere selskaber er under konkursbehandling i Irland. Derudover er det norske moderselskab i gang med en konkursbehandling i Norge.






