Kastrup har flere passagerer end Sveriges ti statslufthavne tilsammen, rapporterer Sydsvensk.
I perioden januar til juli i år har Københavns Lufthavn haft 19.592.000 rejsende.
I samme periode havde det statsejede Swedavias ti lufthavne, herunder Arlanda, Malmö Lufthavn og Landvetter, tilsammen 19.577.000 passagerer.
Kastrup har derfor et forspring på cirka 15.000 passagerer indtil videre i år.
I 2022 havde Swedavias lufthavne tilsammen 27,6 millioner passagerer, mens Kastrup havde lidt over 22 millioner.
”"Swedavia har en god vækst i international trafik. Samtidig kan vi se, at København har en utrolig god vækst. Forskellen er blevet mindre, og København er nu ved at indhente hele Swedavia," siger Elizabeth Axtelius, marketingdirektør for luftfart hos Swedavia, til avisen.
Kilde: DI-Sydsvenskan-TT.se








