
Norwegian har fået godkendelse fra russiske myndigheder til yderligere to flyruter over russisk luftrum.
Det norske flyselskab får nu flyve mellem Bangkok og Stockholm henholdsvis København over russisk luftrum i stedet for at flyve omvejen over Ukraine, Rumænien og Sortehavet. Tidligere har Norwegian fået lov til at flyve Oslo—Bangkok over Rusland.
Indtil videre har SAS haft konkurrencemæssige fordele over Norwegian på flyvninger mod øst, fordi SAS har mere vidtrækkende tilladelser til at flyve over Rusland.
Kilde: TT







