I tre årtier har publikationen Travel + Leisure fremhævet det bedste inden for rejseverdenen, baseret på læsernes egne oplevelser og anmeldelser, i de årlige World’s Best Awards. Nu offentliggøres årets resultater, hvor Grand Hôtel Stockholm er blevet kåret til Skandinaviens bedste hotel – en anerkendelse, der afspejler hotellets høje kvalitet og stærke position blandt både svenske og internationale gæster.
Grand Hôtel Stockholm er stolte over at kunne meddele, at hotellet er blevet kåret til Skandinaviens bedste hotel 2025 i den prestigefyldte Travel + Leisure World’s Best Awards. Prisen, som i år uddeles for tredivte gang i træk, bygger på stemmer fra næsten 180.000 rejselystne læsere verden over. På førstepladsen inden for kategorien Skandinaviens bedste hotel findes Grand Hôtel Stockholm, som dermed er rykket op fra sidste års andenplads – en anerkendelse, der afspejler hotellets lange tradition for enestående gæstfrihed.
Pia Djupmark, adm. direktør for Grand Hôtel Stockholm, deler sine tanker om prisen: “At modtage denne pris fra nogle af verdens mest berejste og kvalitetsbevidste rejsende er både utroligt hædrende og inspirerende. Det er en klar anerkendelse af det engagement og den faglighed, som vores medarbejdere udviser – hver dag, året rundt. Vi stræber altid efter at skabe autentiske og mindeværdige oplevelser for vores gæster, og det føles ekstra ærefuldt, at dette bemærkes på en international scene.”
Travel + Leisure World’s Best Awards er en af verdens mest anerkendte læserafstemninger inden for rejsebranchen. Siden starten for 30 år siden har hundredtusindvis af entusiastiske rejsende delt deres oplevelser og gjort afstemningen til en global målestok for kvalitet og værtskab. Næsten 180.000 rejsende deltog i årets afstemning, og der blev i alt registreret over 657.000 stemmer på mere end 8.700 destinationer, hoteller, byer og andre rejseaktører. Hotelkategorien bedømmes på fem kerneelementer: værelser og faciliteter, beliggenhed, service, mad og værdi for pengene, og et gennemsnitligt scoresystem kombinerer disse bedømmelser til en samlet rangering.
Grand Hôtel Stockholms topplacering i denna omröstning er et tydeligt bevis på hotellets høje standarder inden for gæstfrihed og kvalitet. Udmærkelsen bekræfter hotellets position som en førende aktør i Skandinavien, hvor værtskab, elegance og omsorg for detaljer længe har præget gæsteoplevelsen.
Den komplette liste over vindere er nu tilgængelig via travelandleisure.com og i augustnummeret af Travel + Leisure.








