Mange, der rejser til Jamaica, besøger den nordlige del af øen og feriesteder som Montego Bay, Ocho Rios eller Port Antonio. Men den sydlige del af øen byder på lige så mange vidunderlige oplevelser, fantastiske strande og hoteller. Du kan tage på krokodillesafari, opleve mægtige vandfald og lære mere om jamaicansk romproduktion.

| 1. Safari på en af Jamaicas længste floder Black River, der snor sig fra øens sydvestkyst ind til øens centrum, er en af Jamaicas længste floder. En safari gennem flodens mangrovesumpe giver dig mulighed for at opleve øens mangfoldige dyreliv, med eksotiske fugle, der svæver over hovedet, og krokodiller, der soler sig og bevæger sig i floden. Udflugten ledes af kyndige guider, der giver deltagerne et dybere indblik i Jamaicas rige biodiversitet og flodøkosystemer. 2. Syv-etagers vandfald Beliggende i St. Elizabeths bølgende grønne landskab ligger de mægtige YS Falls. Vandfaldene er opdelt i syv forskellige niveauer med smuk panoramaudsigt over det omkringliggende naturskønne landskab. Når du går mellem vandfaldets forskellige niveauer, vil du passere tropiske planter og dyreliv. Der er også masser af muligheder for at tage en forfriskende dukkert i de mange naturlige bassiner. 3. Rom og rundvisning på Appleton Estate Hos den jamaicanske romproducent Appleton Estate kan du lære mere om Jamaicas traditionelle romproduktion. Destilleriet tilbyder guidede ture, hvor besøgende kan få indblik i produktionsprocessen, der er gået i arv gennem generationer, lære mere om, hvordan sukkerrøret forarbejdes, samt selve destillationen. Der arrangeres også smagsprøver. 4. Gyldent sand og afsondrede bugter Treasure Beach er en skjult perle på Jamaicas sydkyst og er kendt som en af øens roligste strande. Her kan du nyde privatlivets fred i det gyldne sand og se de lokale fiskere samle deres daglige fangst – som derefter kan nydes på nogle af de nærliggende fiskerestauranter. 5. Mytisk klippe På den dramatiske klippetop Lover's Leap finder du en betagende panoramaudsigt over det azurblå hav. Klippen er opkaldt efter en historie om et forelsket par, der siges at være sprunget ud over kanten på grund af deres ulykkelige kærlighed, et fald på over 500 meter. Men ifølge legenden reddede månen dem i et gyldent net. Når man står på klippen, føles det som om, man kigger ud i uendeligheden. Af denne grund er der blevet bygget et fyrtårn på stedet, som med sine 500 meter over havets overflade er det højeste fyrtårn på den vestlige halvkugle. |
| Om Jamaicas turistråd Jamaicas turistbureau, Jamaica Tourist Board (JTB), blev grundlagt i 1955 og er ansvarlig for at fremme turisme på øen. JTB er tidligere blevet kåret som Caribiens førende turistråd ved World Travel Awards, og øen har også modtaget andre priser såsom Caribiens bedste destination og Caribiens bedste krydstogtsdestination. Ifølge pressemeddelelse. |








