Det er næsten 25 år siden, at Estonia sank i Østersøen natten til den 28. september. Meget af redningshelikopternes arbejde har ændret sig siden da.

"Alt er bedre tilpasset det, vi gør i dag. Det gør vores arbejde en hel del lettere," siger Patrik Nilsson, der er overfladebjærger og var involveret i redningshelikopteroperationen, da Estonia sank.

Redningshelikopterne er blevet både hurtigere og bedre udstyret med blandt andet projektører og dobbelte spil, noget der ikke var tilgængeligt på helikopterne i 1994.

Besætningen, der bor på baserne, vil nu skulle møde op med kortere varsel sammenlignet med dengang, og luftoperationerne koordineres på en anden måde, hvilket gør arbejdet mere sikkert og effektivt. Bedre samarbejde og øvelser med forskellige lande er også ændringer, der er kommet efter Estland.

I dag er der syv redningshelikoptere på fem forskellige baser i landet.
I 1994 var det svenske forsvar ansvarligt for redningshelikopteroperationerne, og derefter var der flere helikoptere til rådighed.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at vi er mindre rustede i dag, siger Mattias Hyllert, afdelingschef i den svenske søfartsforvaltning.

– De helikoptere, der findes i dag, er bedre og skarpere til redningsaktioner end dem, vi havde dengang. Samtidig kan det selvfølgelig være en fordel at have mange enheder.

Passagertrafikken til søs har også ændret sig, da krydstogtfærger nu tager et større antal mennesker om bord. Evakuering med helikopter tager tid, hvilket betyder, at skibene selv skal have gode muligheder for at håndtere en nødsituation.

– Vi kommer derhen, og vi vil gøre vores bedste på stedet, men et stort krydstogtskib er en overvældende opgave, siger Mattias Hyllert, afdelingschef i den svenske søfartsforvaltning.

Kilde:sverigesradio.se