
Krydstogtskibet Aida Nova aflyser sin tur til de spanske Kanariske Øer, efter at passagerer også er testet positive for Covid-19.
Skibet er i havn i Portugals hovedstad Lissabon, efter at 52 af de mere end 1.000 besætningsmedlemmer er testet positive.
I starten var der ingen oplysninger om, at nogen af de næsten 3.000 passagerer var smittet. Men nu er yderligere tolv personer, hvoraf fire var passagerer, testet positive, fortæller havnechefen til TSF Radio. Reuters på sin hjemmeside.
Tyske Aida Cruises, der ejer skibet, har besluttet at aflyse hele rejsen.
For nylig er flere personer blevet bekræftet smittet på krydstogtskibe. Sundhedsmyndighederne i USA opfordrer amerikanere til at undgå at tage på krydstogter, selvom de er vaccineret.







