Datalækaget hos hotelvirksomheden Marriott kan koste 1 milliard dollars, viser estimater.
Ifølge virksomhedens finansdirektør Leeny Oberg er det dog endnu for tidligt at vurdere de økonomiske konsekvenser af lækagen.
Bloomberg Intelligence anslår, at Marriott kan stå over for omkostninger på op til 1 milliard dollars, inklusive potentielle bøder og omkostninger til at underrette berørte kunder. Andre virksomheder, der har været udsat for databrud, er dog ikke automatisk gode sammenligninger, ifølge Leeny Oberg, der på en konference onsdag indrømmede, at hændelsen sandsynligvis vil medføre betydelige omkostninger.
Et senatsudvalg har sat Marriott som frist til 17. december. Inden da skal virksomheden rapportere detaljer om sin undersøgelse af lækagen.
Sidst i sidste uge annoncerede Marriott, at personoplysninger for så mange som 500 millioner kunder hos datterselskabet Starwood i lang tid havde været tilgængelige for uautoriserede parter.
Kilde: di.se







