
Delta og Easyjet bekræfter rapporter fra i går om, at selskaberne planlægger at byde på den kriseramte italienske flykoncern Alitalia, skriver Financial Times.
Flyselskaberne undersøger muligheden for at afgive et fælles bud med togselskabet Ferrovie Dello Stato.
Alitalia er blevet sat under rekonstruktion efter en lang periode med svage resultater, især efter stadig hårdere konkurrence fra lavprisaktører som Easyjet.
Ferrovie dello Stato har også bekræftet, at der er forhandlinger i gang om en plan for Alitalia.
Easyjet understreger dog, at de ikke vil være i stand til at afgive et bud med sikkerhed. Et af problemerne undervejs er, at den italienske stat, som er hovedejer af Alitalia, skal godkende en aftale. Chancerne er dog steget med Ferrovie Dello Stato, der er kommet med i spillet, ifølge Financial Times.
Blandt tidligere interesserede parter er Lufthansa, Air France-KLM og Etihad blevet nævnt som mulige bydere.







