
Easyjet meddeler, at den nyudnævnte administrerende direktør, Johan Lundgren, frivilligt har indvilliget i at reducere sin løn, så den matcher sin forgænger Carolyn McCall.
”"Hos Easyjet er vi fuldt ud forpligtet til at tilbyde lige løn og lige muligheder for kvinder og mænd. Jeg ønsker, at dette skal gælde for alle hos Easyjet, og for at vise mit personlige engagement har jeg bedt bestyrelsen om at reducere min løn, så den matcher Carolyns, da hun var hos Easyjet," udtalte Johan Lundgren.
Svenske Lundgren, der tidligere arbejdede for rejsegiganten TUI, siger også, at Easyjet er kommet længere end andre flyselskaber med at tiltrække kvinder som piloter. Selskabet har et mål om at nå en kvote på 20 procent kvindelige piloter inden 2020.
Johan Lundgren modtog i starten en årsløn på 740.000 pund, som nu reduceres til 706.000 pund. Andre aspekter af lønaftalen er identiske med, hvad Carolym McCall havde.
Kilde: finwire







