
Foto: Stratolaunch
Lørdag foretog verdens største fly, Stratolaunch, sin jomfruflyvning.
Det gigantiske fly har seks motorer og to flyskrog – og et vingefang på hele 117 meter.
Test på flyet, udviklet af den nyligt afdøde Microsoft-milliardær Paul Allen, er blevet udført på jorden i mere end et år.
Men lørdag var det tid til jomfrurejsen.
Flyet lettede fra Mojave Air and Space Port i Californien og landede som planlagt to en halv time senere, skriver Washington Post.
Vil sende satellitter op
Stratolaunch vil blive brugt til at sende satellitter ud i rummet.
Flyet, der kan bære en last på 250 tons, letter med en raket under midtervingen.
I stor højde slippes raketten løs og fortsætter ud i rummet for at placere satellitter i kredsløb om Jorden.
Kilde: aftonbladet.se







