Swedavias seneste helårsstatistik for 2025 viser stigninger i lufttrafikken, både indenrigs og international, sammenlignet med 2024. Indenrigsflyvninger er dog stadig et godt stykke under niveauet før pandemien, og den målte vækst er i høj grad baseret på sammenligninger med et meget svagt udgangspunkt.

– Det er vigtigt, at vi fortolker statistikken korrekt. Der er meget stor forskel på at komme sig fra et bundniveau og at være tilbage på et fungerende, socialt støttende niveau. I dag er vi langt fra en sådan situation, siger Fredrik Kämpfe, branchechef for Transportföretagen Flyg.

En analyse af Swedavias egne tal viser, at den samlede indenrigstrafik stadig ligger et godt stykke under niveauet før pandemien. Den statistiske vækst, der nu rapporteres, kan i vid udstrækning forklares ved sammenligninger med et meget svagt udgangspunkt. Et tydeligt eksempel er Arlanda, hvor indenrigstrafikken er vokset procentvis, men fra et historisk meget lavt niveau og også i lyset af, at den rutetrafik, der er gået i Bromma, er faldet betydeligt. Faldet i Bromma bidrager også til, at stigningerne i andre lufthavne ser større ud, end de faktisk er set fra et systemperspektiv.

– At sige, at indenrigsflyvningen "klarer sig godt" på grund af en marginal stigning fra år til år, giver et forenklet og misvisende billede. Vi skal være ærlige om, hvor vi står, ikke mindst så de rigtige politiske beslutninger kan træffes, siger Fredrik Kämpfe.

Stor socioøkonomisk betydning

Luftfartens socioøkonomiske betydning bekræftes blandt andet i rapporten En nation med klippede vinger? som de svenske transportvirksomheder præsenterede i december 2024, og som viser, at den svage udvikling inden for svensk luftfart har ført til op mod 300 milliarder i tabte produktionsindtægter for Sverige.

 – Vi må stille os selv nogle afgørende spørgsmål: Hvor meget indenrigs tilgængelighed med fly har Sverige brug for på lang sigt for at være konkurrencedygtig og sammenhængende? Hvordan kan vi skabe langsigtede bæredygtige betingelser for et fungerende indenrigsflynetværk? Hvordan skal luftfartsinfrastrukturen finansieres i en situation, hvor luftfarten strukturelt er mindre, men fortsat er afgørende for samfundet? Og hvordan implementerer vi klimaomstillingen uden at undergrave tilgængeligheden? Det er der, fokus skal være nu, konkluderer Fredrik Kämpfe.