
Central Park på Manhattan i New York er officielt blevet bilfri.
Tirsdag aften samledes byens repræsentanter sammen med park- og cykelaktivister til en cykeltur bag den sidste bil, der kørte gennem parken klokken 19 lokal tid.
"I over hundrede år har vi forvandlet en af verdens mest ikoniske parker til en motorvej - og fra i aften tager vi den tilbage for altid," sagde borgmester Bill de Blasio.
Indtil nu har vejene i de sydlige dele af parken i den amerikanske millionby været åbne for biler i myldretiden.
Central Park har tæt på 250.000 besøgende dagligt. Parken fylder 160 år næste år.
Det vil stadig være muligt at køre gennem parken visse steder.
Kilde: TT







