
Tyrkiets nye lufthavn, som vil kunne håndtere 200 millioner passagerer hvert år, åbner i oktober.
Byggeriets pris siges at være over hundrede milliarder kroner.
Hvælvede lofter, søjler, robotstyrede guider og et prisvindende tulipanformet trafikkontroltårn – Istanbuls nye lufthavn er en orgie af futuristisk arkitektur. Og det er ikke kun designet, der er i topklasse, lufthavnen bliver også verdens største.
I en indledende fase vil den kunne rumme 90 millioner passagerer, men målet er, at lufthavnen skal kunne håndtere op mod 200 millioner rejsende, når alle terminaler er færdige i 2028. Det er mere end nogen anden lufthavn i verden.
Kilde: aftonbladet.se







