Københavns Lufthavne A/S kommer ud af første kvartal med et overskud før skat på 104 millioner kroner. Flere og flere rejsende vælger at flyve til og fra Københavns Lufthavn, og i løbet af årets første kvartal passerede 6,2 millioner passagerer gennem terminalerne – en stigning på syv procent i forhold til sidste år.

2025 er startet godt i Københavns Lufthavn. Det er 100 år siden, at det første fly lettede fra en græsmark på Amager, som nu er Danmarks største lufthavn. I årets første tre måneder rejste 6,2 millioner passagerer gennem lufthavnen, hvilket er syv procent flere end samme kvartal sidste år – hvor påsken faldt lige i marts, mens den i år faldt i april.
 "Der er stadig et ønske om at rejse verden rundt, inklusive internationale turister, der kommer til København og resten af Danmark. Selv uden de mange påskerejsende, som vi så så sent som i april, passerede 6,2 millioner passagerer gennem lufthavnen i løbet af årets første tre måneder," siger Christian Poulsen, administrerende direktør for Københavns Lufthavn.
 Københavns Lufthavne A/S kommer ud af første kvartal med et overskud på 104 millioner kroner før skat og en samlet omsætning på 1.075 millioner kroner. Dette er en forbedring i forhold til sidste år, hvor første kvartal resulterede i et overskud på 98 millioner kroner før skat, og den samlede omsætning beløb sig til 1.036 millioner kroner.
 ”"Jeg er tilfreds med resultaterne for første kvartal, som er som forventet. Antallet af passagerer er i overensstemmelse med vores prognose, og årets første måneder i lufthavnen er traditionelt mere rolige end sommerprogrammet, der trådte i kraft den 30. marts med mere end 300 direkte ruter fra København til resten af verden. Om den geopolitiske situation påvirker internationale rejsemønstre, vil først blive klart i løbet af de næste par måneder," siger Christian Poulsen.

 Øget omsætning
Den samlede omsætning i årets første kvartal udgjorde 1.075 millioner kroner, hvilket er en stigning på fire procent i forhold til året før.
 Flyselskabets indtægter fra lufttrafik nåede 632 millioner kroner i første kvartal, hvilket er 24 millioner kroner mere end året før, svarende til en stigning på fire procent.
 Ikke-luftfartsrelaterede indtægter er indtægter fra indkøbscentre, parkeringsdrift, udlejning af bygninger og lokaler samt hoteller i lufthavnen, som endte på 443 millioner kroner, en stigning på fire procent i forhold til året før. Væksten er blevet negativt påvirket af den midlertidige lukning af flere butikker og spisesteder på grund af det igangværende byggeprojekt til udvidelse af Terminal 3.

Vækst på interkontinentale ruter
Det samlede antal passagerer i løbet af første kvartal er steget i forhold til året før, og især interkontinentale ruter har vist en positiv udvikling. Her er antallet af passagerer steget med hele 14 procent i forhold til sidste år.
 – Vi er glade for den udvikling, vi ser på langdistanceruterne til og fra København. Langt størstedelen af de 32 langdistanceruter kører godt, og det er med til at konsolidere vores position som et vigtigt transportknudepunkt i Nordeuropa, siger Christian Poulsen.
 De fem mest populære langdistancedestinationer i løbet af årets første tre måneder er: Doha, Dubai, Bangkok, New York og Los Angeles.
 ”"På ruter til og fra USA var der 19 procent flere passagerer i løbet af første kvartal sammenlignet med samme periode sidste år. Det skyldes primært, at SAS har valgt at koncentrere størstedelen af sin interkontinentale trafik til København og gøre Københavns Lufthavn til sit globale knudepunkt. Mere end halvdelen af passagererne er mellemlandinger, der flyver ind i København fra Skandinavien og Europa og videre til USA – eller amerikanere, der bruger det gode rutenetværk mellem en række amerikanske byer og København," siger Christian Poulsen.

Vigtige skridt i transformationen af luftfarten
Det stigende antal passagerer fører til en større klimapåvirkning, og transformationen af luftfarten er en af de vigtigste opgaver for branchen. Københavns Lufthavn har et ambitiøst mål om at nå netto-nul for lufthavnens egen drift inden 2030. Dette inkluderer drivhusgasemissioner fra lufthavnens køretøjer samt varme- og elforbrug.
 Målet er, at Københavns Lufthavn skal have reduceret udledningen fra sin egen drift med mindst 90 procent inden 2030 i forhold til niveauet i 2019. De resterende udledninger vil blive kompenseret gennem investeringer i klimakreditter.
 – Vi er godt på vej til at nå Net Zero for lufthavnens egen drift i 2030. Men det er flyenes forbrug af fossile brændstoffer og de udledninger, der følger med dem, der er branchens største udfordring. Derfor er det glædeligt, at 2025 er et år, hvor der rent faktisk sker noget konkret på den front, siger Christian Poulsen.
 Siden årsrapporten har der været et krav fra EU om, at der skal blandes to procent fossilfrit brændstof i alle fly, der letter fra en lufthavn i et EU-land. Kravet om blanding stiger løbende gennem årene, så der i 2050 er krav om 70 procent fossilfrit brændstof. Derudover er den danske passagerafgift trådt i kraft, så der er en afgift på alle rejsende, der flyver fra en dansk lufthavn, på mellem 30 og 300 danske kroner pr. tur, afhængigt af turens længde. Cirka halvdelen af beløbet er øremærket til omstillingen af luftfarten.
 – Jeg er overbevist om, at EU's krav vil have en positiv indflydelse på efterspørgslen efter fossilfri brændstoffer. Men der er stadig en udfordring i branchen med prisen. Den nye type brændstof er betydeligt dyrere at producere, og derfor er der behov for en endnu større politisk vilje til at fremme udviklingen og produktionen af fossilfri brændstoffer, siger Christian Poulsen.

Udsigter for 2025
I 2025 forventer Københavns Lufthavn fortsat, at stigningen i passagertallet vil fortsætte, hvilket vil føre til højere indtægter.
 Københavns Lufthavn forventer, at passagertallet vil stige til cirka 32 millioner i 2025, hvilket forventes at resultere i en omsætningsvækst på otte procent.
 Hvis antallet af passagerer når omkring 32 millioner, er det sandsynligt, at overskuddet før skat for hele 2025 vil ligge mellem 1,45 og 1,65 milliarder danske kroner.
 Udsigterne for den økonomiske præstation er dog usikre på grund af geopolitiske og makroøkonomiske påvirkninger. En forværring af disse faktorer kan have en negativ indvirkning på rejselysten og dermed de økonomiske forventninger.