Ifølge øens guvernør kan dusinvis af kinesiske turister være fanget i en båd 40 meter under vandoverfladen ud for Phuket i Thailand.
"Jeg går ud fra, at de er fanget i båden ... Jeg håber, at nogle af dem har overlevet," siger Noraphat Plodthing.
56 personer er savnet fra båden Phoenix, som kæntrede sent torsdag i stormvejr med bølger op til fem meter høje. Én person er bekræftet død efter ulykken, og snesevis er blevet reddet.
Kilde: TT







