
Hotellet er et resultat af en franchiseaftale mellem Nordic Choice Hotels og Hilding Hotel Group.
Hotellet med 150 værelser på Renmarkstorget i Umeå forventes at åbne i sommeren 2018.
Comfort Hotels koncept med prisvenlige hotelværelser midt i byen har vist sig at være meget populært i Umeå. På grund af stor efterspørgsel åbner endnu et Comfort Hotel nu i det centrale Umeå.
– Det er enhver hotelejers drøm at ramme hovedet på sømmet, når det kommer til markedets behov og gæsternes ønsker. Umeå har været en solskinshistorie fra dag ét, og derfor er jeg utrolig glad for, at vi nu sammen med Hilding Holmqvist og hans Hilding Hotel Group kan fordoble kapaciteten i byen, siger Nordic Choice Hotels grundlægger Petter Stordalen.
Hotellet med 150 værelser bygges og drives af Hilding Hotel Group gennem en franchiseaftale med Nordic Choice Hotels-kæden Comfort Hotel. Hotellet vil, ligesom det eksisterende Comfort Hotel Winn, ligge i hjertet af det centrale Umeå på Storgatan. Hotellet vil have opholdsområder, en morgenmadsrestaurant, en bar, en sauna og et fitnesscenter.
– Jeg er utrolig glad for, at vores nye, fine hotel på Renmarkstorget i Umeå bliver et Comfort-hotel. Det er en stabil og rigtig god partner for os. Når vi kombinerer vores lokale kendskab til markedet med deres nordiske styrke, kan vi tilbyde et hotel, som gæsterne vil synes om, siger Hilding Holmqvist, ejer af Hilding Hotel Group.
Comfort Hotel ejes af Petter Stordalens hotelgruppe Nordic Choice Hotels og driver 32 hoteller i Sverige, Norge, Danmark og Litauen.







