Beboere og turister på Madeira og den mindre naboø Porto Santo advares om orkanen Leslie, der nærmer sig fra vest.
Der er stor risiko for farlige vinde på øerne lørdag, hvor Leslie forventes at ankomme, skriver både det portugisiske vejrbureau Ipma og det amerikanske orkancenter NHC.
Stormen har taget en lidt mere sydlig bane end tidligere forudsagt. Det betyder, at Azorerne vil blive skånet, men til gengæld vil De Kanariske Øer ende i udkanten af stormens hvirvelvind.
Kilde: TT







