
| Med 2,5 millioner rejsende i juni var årets første sommermåned den travleste siden coronavirussen ramte i 2020. Chartergæsternes favorit er Grækenland, med Kreta på rejsetronen. Samlet set er Spanien dog det absolut mest populære ferieland. |
| Sommeren er kommet godt fra start i Københavns Lufthavn. 2.535.445 millioner mennesker passerede gennem terminalerne i juni, viser passagertal. Det svarer til et indeks på 112 i forhold til året før. – Vi har haft en flyvende start på sommeren med stor aktivitet i lufthavnen, næsten fulde fly og omkring ni ud af ti rejsende tilbage efter coronaen – ikke mindst på ruterne mod syd, siger Peter Krogsgaard, kommerciel chef i Københavns Lufthavn. I juni fløj 180.000 passagerer til solrige spanske destinationer som Malaga, Mallorca og Barcelona. Det gør Spanien til sommerens foretrukne destination, efterfulgt af Frankrig, Italien, Grækenland og Tyrkiet. I alt er der 177 direkte ruter til 52 lande at vælge imellem denne sommer – alene i juni blev der åbnet 12 nye ruter til blandt andet Montreal, Bordeaux, Napoli, Palermo, Newquay og Zadar. Ifølge pressemeddelelse. |








