
Det gældstyngede kinesiske konglomerat HNA Group, som er den største ejer af Rezidor-hotelgruppen, fortsætter med at sælge aktiver for at betale sin gæld af.
Sent onsdag annoncerede HNA, at de havde solgt deres aktier i Hilton Grand Vacations for 1,1 milliarder dollars, rapporterede Bloomberg News. HNA solgte aktierne til en pris, der var 90 procent højere end den pris, aktien oprindeligt blev købt for.
Salget kommer efter, at HNA tidligere i marts solgte sit ejerskab i et andet Hilton-udskillelsesselskab – Park Hotels & Resorts.
Efter salgene kan HNA afvikle sit bjerg af gæld, der stammer fra konglomeratets gældsfinansierede opkøb for titusindvis af dollars, herunder aktieposter i Deutsche Bank og skyskrabere i New York.
HNA ejer stadig omkring en fjerdedel af hotelselskabet Hilton Worldwide, en andel vurderet til 6,7 milliarder dollars, hvilket er betydeligt højere end de 4,5 milliarder dollars, som HNA betalte for andelen sidste år.
Aktieposten i Hilton Worldwide og de to Hilton-udskillelser Park Hotels & Resorts og Hilton Grand, som nu er solgt, blev købt af HNA fra Blackstone Group sidste år for omkring 6,5 milliarder dollars.
Kilde: Ritzau







