Først opsamles kuldioxid fra et kraftværk, derefter omdannes det til ethanol, der i sidste ende kan bruges som brændstof til fly.

Et nyt storstilet projekt for klimavenligt flybrændstof er under planlægning nær Forsmark i Uppland.

Luftfart er en stor synder for klimaet med store kuldioxidudledninger. I de senere år er flyselskaber og flyproducenter begyndt at eksperimentere med mere miljøvenlige brændstoffer, herunder biobrændstoffer. Der findes nu en teknologi, hvor kuldioxid bruges sammen med brint til at producere det, der kan kaldes elektrobrændstof.

De involverede parter, SAS, Vattenfall, Shell og Lanzatech, beskriver projektet som meget spændende og lovende. De opsamler kuldioxid fra det lokale kraftvarmeværk i Uppsala og blander det med brint, der er produceret af fossilfri elektricitet. Produktet er ethanol, som derefter omdannes til flybrændstof.

”"Det er ligesom at efterligne fotosyntese, bare lidt omvendt," siger Andreas Regnell, strategichef hos Vattenfall.

”"Og hvis du tror, vi bliver ved med at flyve, og hvis du tror, at biobaseret teknologi ikke er nok, så ender vi her."”

Når elektrobrændstoffet derefter afbrændes, frigives kuldioxid. Men forenklet kan man sige, at den dårlige drivhusgas er blevet brugt to gange – en genbrug.

Anlægget, der skal producere brændstoffet, er tiltænkt at blive placeret ved siden af Vattenfalls atomkraftværk i Forsmark i Uppland, og håbet er, at det kan være i drift omkring 2026/2027. Målet er at kunne producere nok brændstof til at dække 25 procent af al SAS-trafik i Norden fra 2030.

”"Der er endnu ikke truffet nogen investeringsbeslutninger, men det ser ud til, at det kan fungere rigtig godt, og at det vil være konkurrencedygtigt," siger Lars Andersen Resare, bæredygtighedschef hos SAS.

Projektet føles meget lovende, mener Andreas Regnell. Usikkerheden er, hvordan myndighederne vil klassificere brændstoffet.

”"Det regulatoriske spørgsmål er en vigtig brik i puslespillet," siger han.

Anlægget, hvor brint skal produceres, vil også forbruge en masse elektricitet, omkring 250 MW, cirka en tredjedel så meget som det fossilfri stålprojekt Hybrit vil forbruge.

Jo, det er meget, bemærker Regnell, men han ser det mere som et løfte til alle, der ønsker at bygge vindkraft – der vil være god efterspørgsel efter elektricitet.

Kilde: TT