
1,6 millioner passagerer rejste med SAS i februar i år, hvilket svarer til en stigning på 64 procent i forhold til samme måned sidste år.
Antallet af passagerkilometer steg med 61 procent, og kapaciteten målt som ASK, eller flysædekilometer, steg med 33 procent. Kabinefaktoren, som måler hvor godt fyldte flyene er, steg med 13 procentpoint til 71 procent.
Tendensen med øget passagerefterspørgsel fortsætter ifølge administrerende direktør Anko van der Werff:
”"I løbet af måneden indviede vi vores rute fra København til JFK i New York som en del af arbejdet med at styrke vores tilbud i USA. Vi fortsætter med at forberede os på en aktiv sommersæson i 2023 og åbningen af 20 nye sommerruter," kommenterer han.
Punktligheden i perioden var 71,9 procent og regelmæssigheden 97,7 procent.
Yielden, passagerindtægter divideret med betalte passagerkilometer eksklusive charterrejser, var SEK 1,07, en stigning på 4,6 procent og 1,8 procent justeret for valutaeffekter.
Kilde: DI.SE







