I den nyligt afsluttede undersøgelse, vi har foretaget blandt repræsentanter for svenske rejse- og mødevirksomheder, kan vi konkludere, at situationen ikke bare er sort, men fuldstændig kulsort. Det er næsten trist, når man tænker tilbage på de glade, næsten ubekymrede dage i firserne, hvor stolte rejsebureauskilte var en naturlig del af bybilledet. I alle årene siden da er chokbølger kommet og gået og har ramt vores branche. I 2008 mistede mange rejsevirksomheder næsten halvdelen af deres omsætning under finanskrisen. I 2010 blev vulkanen med det navn, der næsten ikke kan udtales, verdensberømt – Eyjafjallajökull, hvis vulkanudbrud med efterfølgende askeskyer lammede lufttrafikken i Europa. I 2015 gik Seifiddine Rezgui Yacoubi amok med en Kalashnikov på et turisthotel i Sousse i det nordlige Tunesien og efterlod 38 døde og 39 sårede gæster. Og for ikke at nævne den rædsel, der blev oplevet for nitten år siden, efter at to kaprede fly blev fløjet ind i World Trade Center og et ind i Pentagon. I 2019 blev udtrykket "flyveskam" opfundet, og selvfølgelig klimaet i al sin pragt. Vi bør absolut beskytte vores miljø, men vi skal kunne gøre det sideløbende med, at vi kan fortsætte med at besøge og lære andre kulturer at kende, få nye oplevelser og møde mennesker med forskellige baggrunde. En fællesnævner i alt dette er, at vores branche, rejsebranchen, altid er i første række, når disse sorte svaner sejler ind. Rejseselskaber må normalt betale dyrt. Men på trods af alle disse begivenheder har branchen overlevet indtil videre, og ikke nok med det, i et marked med ny teknologi og hård konkurrence har vi set en udvikling, der gennem årene har givet os en endnu skarpere servicelinje, der i stigende grad og mere effektivt giver kunderne attraktive alternativer baseret på alle mulige behov og ønsker. 

Så kom corona, først som et vagt bekymrende vindstød om et lokalt udbrud langt væk i den kinesiske by, som få havde hørt om før, Wuhan. Mange udtrykte bekymring, men det er svært at tro, at nogen fuldt ud kunne forudse, hvordan det vindstød ville udvikle sig til en brutal orkan, der ubønhørligt hurtigt ville feje hen over jorden på bare et par uger. I kølvandet på orkanen befandt vi os i en situation med aflyste fly, lukkede lufthavne, frarådelse at rejse uden for kommunegrænserne og en stigende frygt for smitte og død. Ikke alene fik rejsebranchen et knæk, hele verdensøkonomien var pludselig i kaos, aktiemarkederne styrtede i USA, Asien, Europa, og der blev draget dystre sammenligninger om, at vi nu er på vej mod en recession lige så brutal som den, der fulgte efter Sorte Torsdag på Wall Street den 24. oktober 1929. 

Nu, syv måneder senere, har verdensøkonomien en tendens til at indhente det tabte terræn, aktiemarkederne er tilbage på de samme tårnhøje niveauer som før corona. Sidstnævnte som følge af gigantiske stimulusforanstaltninger fra alle små centralbanker verden over, billion efter billion er blevet fyldt ind for at få det økonomiske system til at køre igen og for at menneskeheden kan undslippe den sidste afgrund – ragnarok. Industri efter industri er begyndt at se et lys om hjørnet og kan med hjælp fra regeringsstøtte føle sig trygge. Der er dog én industri, der ikke er med på dette eneste tog, der ruller fremad – vores industri, rejse- og mødebranchen, fortsætter med at snuble på knæ mod det, der nu synes at være den eneste mulige ende – faldgruben. 

Undersøgelsen, vi gennemførte i den sidste uge af september og den første oktober, viser, at rejsebureauer og turoperatører indtil videre, på trods af nedsat arbejdstid og overgangsstøtte, har måttet sige farvel til 44 af deres kolleger, og vurderingen er, at dette tal om bare seks måneder vil være over 60. Rejsebranchen er til en vis grad speciel i sin natur, da der findes en lang række mindre virksomheder, virksomheder, der har fundet en niche til at tiltrække specifikke målgrupper. Derudover er der et par store aktører med udenlandske interesser. Men selv sidstnævnte står, på trods af betydeligt større økonomisk styrke, ikke fast, og man behøver derfor ikke megen fantasi for at forstå de mindre virksomheders situation – branchen står over for et blodbad. 

I undersøgelsen vurderer næsten 70 % af beslutningstagerne hos rejsebureauer og turoperatører også, at deres økonomiske situation vil være endnu værre om seks måneder end i dag. Dette fremtidsscenarie bekræftes også af andre undersøgelser, vi udfører. Den kvartalsvise undersøgelse "Nordic Business Travel Index", der er foretaget blandt købere af rejseydelser hos virksomheder og forretningsrejsende, giver et lige så dystert billede. I den svenske del af undersøgelsen for tredje kvartal vurderer 73 % af de adspurgte, at de vil rejse mindre om tolv måneder end i dag. Med andre ord er denne krise langt fra overstået, selvom resten af økonomien oplever en opsving. 

Mange af rejsebureauerne har alligevel kunnet benytte sig af den støtte, der er blevet tilbudt – subsidieret korttidsarbejde, tilpasningsstøtte, reducerede arbejdsgiverbidrag, lejestøtte og ekstra ejerbidrag, men undersøgelsen viser, at disse langt fra er tilstrækkelige. Det, branchen lægger vægt på, er i første omgang, at støtten til korttidsarbejde forlænges efter nytår, og at niveauet på 80 % genindføres, men det, alle ønsker at se mest af alt, er målrettet støtte til branchen baseret på tab af omsætning. Dette bør være et presserende spørgsmål for den svenske regering af flere årsager. Selvom branchen er midt i en strukturel transformation, er corona ikke af strukturel karakter, og rejsebranchen er uden tvivl en af dem, der er langt hårdest ramt. Rejsebranchen er en branche, der i mange tilfælde er et første stop for unge på arbejdsmarkedet, en vej ind i arbejdslivet. Hvis der ikke sker noget i Sverige, risikerer store dele af forretningen at ende i udenlandske hænder, dels på grund af store, velkapitaliserede aktører som booking og hotels.com, og dels fordi der ydes støtte til den nationale rejsebranche i flere af landene i vores nærhed. Derudover kan situationen nærmest ses som, at branchen er underlagt et erhvervsforbud, da Udenrigsministeriet ret direkte udsteder et fraråde at rejse til stort set ALLE lande uden for EU, en ødelæggende foranstaltning for dem, der lever af, at folk rejser. 

Det, som branchen ifølge undersøgelsens resultater efterspørger ud over ren økonomisk støtte, er en mere nuanceret politik med at fraråde rejser, hvor Udenrigsministeriet med støtte fra eksperter fra vores branche udarbejder retningslinjer for, hvor og under hvilke betingelser man kan rejse til forskellige lande. Branchen vil helt sikkert bistå Udenrigsministeriet med sin ekspertise for at opnå dette. Desuden ønsker de at se en gennemgang og ændring af "pakkerejseloven", som i sin nuværende form sætter rejsearrangører i et skyttegrav, hvor de ikke får penge tilbage fra flyselskaberne, men er tvunget til at kompensere kunden for aflyste rejser. 

Sidst men ikke mindst, og naturligvis uigennemførligt i et åbent samfund med presse- og ytringsfrihed, ville man ønske, at medierne kunne give et mere nuanceret billede af situationen. Det er trods alt ikke tilfældet, at syge mennesker ligger i hobetal langs strandpromenaderne på Costa del Sol.    

Tekst: Jan Ogner, Nordic Bench